Vil du være med til at gennemføre projekter i et højt tempo og få afgørende indflydelse helt fra projektstart? Motiveres du af ansvar og udvikling på spildevandsområdet? Så glæder vi os til at høre netop fra dig.

Vi har travlt og søger derfor to engagerede projektledere, der skal være med til at udvikle byområder og klimatilpasse vores byer.

Du kommer til at indgå i en velfungerende afdeling, hvor der er gejst og vilje til at samarbejde. I afdelingen Plan og Anlæg er vi 18 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden.

Arbejdsopgaverne
Hos KLAR Forsyning gennemfører du projekterne, fra de bliver født, til de er udført i marken. Du kommer til selvstændigt at styre opgaverne fra A-Z, og vil få ansvaret for at:

  • lede projekter i planlægnings- og anlægsfasen
  • samarbejde med myndigheder, rådgivere, entreprenører og kunder
  • kommunikere om og profilere dine projekter
  • styre økonomien i projekterne

Aktuelle projekter, som du kan være en del af:

  • byggemodningsprojekter på spildevandsområdet
  • klimatilpasningsprojekter
  • arbejde med bæredygtighed

I KLAR Forsyning prøver vi gode idéer af og ser udvikling som et redskab til at højne vores faglighed.

Om dig
For begge stillinger forventer vi, at du har en relevant teknisk baggrund som f.eks. ingeniør eller tilsvarende.

Til den ene stilling er det ikke så væsentligt, om du har erfaring. Afdelingen er præget af stor hjælpsomhed og videndeling, og vi sørger for den nødvendige oplæring. Det er dog vigtigt, at du har mod på at arbejde med projektledelse og vil præge bæredygtighedsdagsordenen.

Til den anden stilling er det en fordel, hvis du har arbejdet med vand og projektledelse før. Om det er 5 eller 25 år er ikke afgørende, men også her er det vigtigt, at du vil være med til at trække KLAR Forsyning i en mere bæredygtig retning.

I begge stillinger er det vigtigt, at du har en konstruktiv tilgang til samarbejde med vores driftsafdeling og med eksterne parter. Du arbejder selvstændigt, men ud fra holdningen om at projektarbejde er en holdsport. Du har gennemslagskraft, går målrettet efter at gennemføre dine projekter til aftalt kvalitet, pris og tid, og deler gerne din viden.

Du har en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde, hvor du bevarer det store overblik. Når du formidler, går dine budskaber klart igennem, og dine mange interne og eksterne interessenter opfatter dig som professionel og troværdig.

Vi forventer, at du har kørekort til almindelig bil.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med et godt socialt sammenhold, en uformel omgangstone, højt til loftet og store frihedsgrader. Du har høj grad af indflydelse i jobbet.

Du aflønnes i henhold til relevant overenskomst med KL under hensyntagen til relevante kvalifikationer. Din arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost.

Stillingerne er med forventet tiltrædelse den 1. august 2024.

KLAR Forsyning har gode personaleforhold og tilbyder for eksempel flekstid, sundhedsordning og mulighed for at dyrke en times motion i arbejdstiden hver uge. Du vil få arbejdsplads i moderne lokaler på vandværket på Vasebækvej 40 i Køge og samtidig få mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.

Yderligere oplysninger
Vil du være vores kollega, så send os din ansøgning og CV snarest muligt via SØG DETTE JOB-linket nedenfor. Vi modtager udelukkende ansøgninger gennem vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er torsdag den 6. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Plan og Anlæg, Frands Søbjerg Hansen på 2814 3054 eller fha@klarforsyning.dk.

Vi holder 1. samtale onsdag den 12. juni 2024 på Vasebækvej 40, 4600 Køge. Du skal forvente, at du skal tage Jobindex’ persontypetest, hvis du går videre til 2. samtale, som holdes onsdag den 19. juni 2024.

Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder